Der krydses fingre i Vorbasse

Vorbasse bib_familiezoneForslag til nyindretning af Vorbasse bibliotek inklusiv budget er indsendt til Billund Kommune og nu er der kun tilbage at håbe, at pengene bevilges. Hvis oplægget realiseres kan borgerne i Vorbasse se frem til et større og mere synligt bibliotek, med et inspirerende ankomstområde, en zoneopdelt familiezone og et fleksibelt tweenshjørne.

Et nyt ansigt til Hinnerup Bibliotek

Hinnerup bib_diskeEn spændende proces med flere eksperimenter undervejs kulminerede lige inden jul, da Hinnerup Bibliotek fik leveret tre special fremstillede diske. Med en overflade i matsort laminat og et helt enkelt design, passer de nye møbler perfekt til den øvrige indretning. Betjeningsområdet er blevet komprimeret og har giver mere plads til et fleksibelt – og meget synligt – udstillingsområde.

Hinnerup bibliotek

Inspirerende udstillinger på Vejle Bibliotek

Vejle bib_udstilling

Vejle Bibliotekerne har arbejdet målrettet med at ‘opgradere’ udstilling/eksponering af bibliotekets materialer og services. Indretningen af ankomstområdet er tilpasset, så det første der møder de besøgende er en tværgående udstilling. Synlighed og gennemtænkt udstillingsdesign generer et større udlån (af de udstillede materialer) og en fin mulighed for at markere et særligt tema.

Eventyrskabet

skab_axonometriMed åbne låger inviterer det gamle skab indenfor. Tøjet i skabet skubbes til side og det er muligt for både børn og voksne at kravle ind. Som i historien om Narnia åbenbarer der sig en ny verden, når man kommer ud på den anden side. En verden relateret til ord og bogstaver – et rum til fantasi og historiefortællinger. En siddeplads i flere niveauer giver plads til at sidde i en hyggelig niche med læselys. Væggene er et farvet landskab, hvorpå der hænger en række illustrerede ord samt et stort spejl.

Intentionen er at skabe et inspirerende rum for historiefortælling eller højtlæsning. En ramme for samvær, hvor det er muligt at fordybe og koncentrere sig sammen med en voksen. Et sted der tiltrækker sig opmærksomhed og tydeligt lægger op til at digte og fantasere.

Spejlet inddrager barnet og den voksne i fantasiverdenen og gør det muligt at følge mundbevægelserne, når forskellige ord udtales. Endelig kan EVENTYRSKABET danne ramme om forskellige former for lege og rollespil, hvor barnet eller flere børn sammen kan udfolde sig.

Bevægelse fremmer indlæringen

Tina Skaarup Blenstrup har skrevet en artikel til Kulturministeriets publikation “Børn og unge i bevægelse – perspektiver og ideer”, hvor hun beskriver hvorfor bevægelse er fundamental for børns udvikling:

“For netop de erfaringer, barnet gør med sin krop, er grundlaget for udviklingen af såvel personlighed som intellekt.

Når et barn står stille og betragter noget, står kroppen stille ét sted, mens sansningen af det, der foregår, befinder sig på afstand af kroppen, ved den ting, der betragtes. Sansningen er således en aktiv proces. Det er kroppen, som sanser. Sansning forudsætter bevægelse, fordi sanserne udelukkende registrerer forandringer: Vi føler først en genstand, når vi bevæger hånden hen over dens overflade.”

Hun kommer desuden ind på hvorfor musik og rytme er vigtige for børns udvikling:

“Når vi taler sammen, spiller rytmen en afgørende rolle. Talesprog synkroniseres med kropssprog og mimik. Samtidig synkroniseres dette rytmiske mønster med samtalepartnerens kropsrytme. Lidt ligesom når man danser sammen. Rytmen koordinerer kroppens bevægelser og samspillet mellem de fysiologiske processer. Har børn problemer med motorikken og besvær med at lære eller huske, kan det ofte reduceres eller helt afhjælpes ved træning af barnets rytmesans”

Læs hele artiklen her.

Sæt skolen i bevægelse

”Det er efterhånden almen kendt, at motion har en række gavnlige effekter på humøret, stresstolerancen og også indlærings- og koncentrationsevnen. Dette gælder også for børn i skolealderen.” Som det hedder på hjemmesiden Sæt skolen i bevægelse.

“På baggrund af forskningsresultater kan det dokumenteres at der er sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. Konklusionen hænger blandt andet sammen med:

  • at fysisk aktivitet forbedrer kognition Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed
  • at læring fremmes bedst hvis den fysiske aktivitet er udfordrene, varieret og indebærer succesoplevelse
  • at fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring.”

Aktive rammer

4152fMed afsæt i denne viden bliver der arbejdet intensivt med institutions- og skolemiljøer der opfordrer til bevægelse og ikke mindst møbler der udfordrer de traditionelle måder at sidde på. Jeg har fundet et par eksempler på Den intelligentekrop.dk:


Et aktivt ordforråd

Der er sket en stor udvikling i hvordan man arbejder med sprogstimulering i f.eks. børnehaven. Hvor man tidligere fokuserede på korrekt udtale og læren ud ad, arbejdes der nu med at opbygge et stort ordforråd – og vel og mærke ord som børnene bruger/forstår. Der arbejdes bevidst med aktiviteter, hvor børnene involveres og derved får forståelse for begreber og betydninger.

Også gammeldags højtlæsning er blevet udviklet til en mere stimulerende aktivitet. Dialogisk læsning skaber sproglig interaktion fra barnets side og stimulerer den abstrakte tænkning. Ved at stille spørgsmål og engagere børn under læsningen bliver børnene udfordret, hvilket resulterer i at børn udvikler flere sproglige færdigheder

Den vigtige en-til-en tid

“Vi er i dag klar over, at læsningen bygger på det grundlag af sprog, som børnene har tilegnet sig i de første leveår. For at blive en god læser er det vigtigt at have ord, masser af ord, som barnet selv aktivt kan bruge.”  Skriver Kirsten Povlsen, talepædagog på Vadgaardskole.

Kirsten mener desuden at det egentlig ansvar for sprogudviklingen ligger hos forældrene. Børnehaven er en vigtig faktor, men det er mor og far der har mulighed for at tilbyde, den for sprogtilegnelsen nødvendige, en-til-en tid.

“Et barn, der er nysgerrigt og i stand til at lukke sig inden i en osteklokke, mens det fordyber sig sammen med en voksen, ja, det barn kan lære næsten alt.”

Sprogstimulering – teori og fakta

“Børn lærer sprog ved at bruge det. I begyndelsen gennem dialog, men allerede fra to- til treårsalderen begynder de selvstændigt at eksperimentere med sproget. Bente Eriksen Hagtved har fulgt en række førskolebørns sproglige udvikling – i tale og skrift – og studeret deres leg med det skriftlige medie. Hun beskriver sprogudviklingen og fremhæver sammenhængen mellem udviklingen af talt og skrevet sprog. Bogen giver hermed indsigt i de sproglige forudsætninger for at lære at læse og skrive.”

Bente Eriksen Hagtveds bog ”Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen” har givet et fint indblik i teori og fakta omkring sprogstimulering og jeg har blandt andet hæftet mig ved følgende ting:

Dialogen med voksne (eller ældre børn) er afgørende for barnets lyst til at udforske, men barnet har ligeledes behov for selv at erkende/erfare for at tilegne sig ny viden.

Legen er uden tvivl barnets vigtigste redskab – alt er muligt og det er ok at fejle – gennem legen kan barnet udforske, opdage og afprøve alle de nye ting i livet. Det er svært at forske i eller måle effekterne af børns leg, men lege-aktiviteter har efterhånden fået en vigtig plads i undervisningen. Et eksempel er “børneskrift”, som idag bruges i børnehaveklassen sideløbende med indlæring af bogstaver.

Forældrene spiller selvfølgelig en betydningsfuld rolle i forhold til barnets udvikling og det er afgørende at de kender de virkemidler/aktiviteter der kan støtte sprogindlæring. 1:1 dialog fordrer nærvær og koncentration.

Computeren kan give en pause fra det motorisk krævende arbejde med at skrive bogstaver og give mulighed for at fokusere på teksten betydning og få en hurtig belønning for sin indsats – en værdifuld variation, der dog aldrig kan stå alene.

Det sværeste trin i læse udviklingen er at gå fra logografisk læsning (huskelæsning – hvor man har lært ordet udenad) til alfabetisk (fonetisk) læsning. Når barnet kan sammensætte bogstavlydene til et ord har det “knækket koden”.

Bente Eriksen Hagtvet beskriver også hvordan interiør/fysiske rammer kan få betydning for barnets indlæring af skriftsprog. Tekst på for eksempel skuffer og skabe eller beskrivelse af aktiviteter og mad, giver børn er ordforråd der kobles til skrift. Et velorganiseret fysisk miljø kan skabe mental orden – og hvorfor ikke inddrage skriften og eventuelt børnenes egne skrivefærdigheder. Nye aktiviteter kan markeres ved at flytte rundt på tingene og dermed afspejle indholdet/stemningen. Som f.eks. en eventyrkrog, hvor elementer fra eventyrverdenen i form af billeder, kulisser eller figurer kan understøtte oplevelsen. Omgivelserne kan være med til at hjælpe koncentrationen eller indlevelsen.

Den fortællende gyngehest

Efter en inspirerende formiddag på Give Bibliotek (se tidligere indlæg) faldt snakken naturligt på hvordan en sprogstimulerende installation kan udformes. Der blev nævnt et projekt på Frederikshavn bibliotek med en gyngehest, der fortalte historier når man gyngede på den. Og det var let at forstille sig hvor hyggeligt det kunne være at gynge sig til en god fortælling – og måske endda speede historien op, hvis man gyngede ekstra hurtigt.

Det viser sig at gyngehesten er en del af et udviklingsprojekt på Frederikshavn og Hjørring bibliotek med titlen ”Børnebiblioteket som eksperimentarium”. I projektet blev udviklet flere elementer med henblik på at udvikle formidlingen af materialer til børn og børnebibliotekets rolle, for eksempel:

  • Ordkløveren – en installation, der skal pirre nysgerrigheden i forhold til bogstaver, ord og læsning. En slags enarmet tyveknægt, som giver forslag til rim-ord.
  • Animationen – giver børnene mulighed for selv at fremstille enkle animationer og vise dem på storskærm.
  • Anmelderen - lægger op til, at børnene laver levende anmeldelser i et lille studie. Det kanvære anmeldelser af bøger, film, musik eller andet som man vil dele med andre. Man kan også lave rollespil eller synge.
  • Sandkassen – ligner en sandkasse med et gennemsigtigt låg med store huller med forskellige former. Er en ny form for udstillingsvindue, især for billedbøgerne. Man skal stikke hænderne ned i kassen for at nå de udstillede materialer.
  • Hyperhesten - en gyngehest, som kan fortælle eventyr når man gynger på den.

Erfaringerne var meget positive – også i forhold til en udviklingen af personalets kompetencer. Særligt fremhæves muligheden for at børnene interagerer og skaber noget selv. En af de få bagsider (som er relevant i forhold til nærværende projekt) er at flere installationer ikke var solide nok og at den indbyggede elektronik drillede – hvilket gav personalet ekstra udfordringer.